FRAGT FRA 19 DKK // GRATIS FRAGT VED KØB OVER 399 // LEVERING 2-4 HVERDAGE

DE SKØNNESTE JULEGAVER, DU SELV KAN LAVE

Der findes næsten ikke noget bedre end at pusle med hjemmelavede julegaver, og vores erfaring er, at de hjemmelavede gaver er et kæmpe hit for både modtager og giver. Det er altså bare ekstra særligt at modtage en fin lille ting lavet med ekstra meget kærlighed og omsorg.

Der er flere af vores kit der kan bruges til en lille gaveproduktion, og herunder får du lidt eksempler til inspiration.
Gaverne gør sig godt til både veninder, bedsteforældre, pædagoger eller lærere - eller hvem I nu synes skal forkæles med en særlig lille ting.

HJEMMELAVET LÆBEPOMADE
Med vores læbepomade kit får I alt hvad I skal bruge til at lave 4 små læbepomader, og der følger både færdige etiketter og blanke med, så I selv kan dekorere dem hvis I har lyst. Det er en både fin og personlig gave og læbepomaden indeholder kun rene, naturlige ingredienser og er en fantastisk gave til både store og små.

STOFPOSER MED TRYK
Vores stoftryk kit er også super oplagt at bruge til at lave hjemmelavede julegaver. Kittet indeholder både 2 frugtposer og 2 stofnet med hank, samt alt hvad I ellers skal bruge til at lave tryk og male på poserne. I kunne fx. lave et bæredygtigt shoppingnet med frugt og grøntsager på til bedsteforældrene, eller en fin lille frugtpose til skolekammeraten.

BÆREDYGTIGE LYS AF SOJAVOKS
Med vores sojalys kit kan I lave smukke og rene, håndlavede lys. Lysene laves af sojavoks som brænder renere og forurener mindre en traditionelle stearing/paraffin-lys, og de kommer i fine glas med låg der kan genbruges efterfølgende. Der følger også snor og manillamærker med, så de er perfekte som en lille gave.

PINS OG MAGNETER AF KRYMPEPLAST
Med krympeplast kittet kan I selv lave fine pins og magneter, også perfekt at give som små gaver - og der er nok materialer til at lave omkring 20 stk., så der er nok til mange gaver med dette kit. 



Vi håber det har givet lidt inspiration til hvordan I selv kan lave fine gaver derhjemme, som vil begejstre både afsender og modtager <3