PRES DE SMUKKESTE SOMMERMINDER

PRES DE SMUKKESTE SOMMERMINDER

Haver og grøftekanter bugner af de smukkeste blomster. Pluk og pres fine blomster og planter og bevar dem i dit helt eget herbarium!

Hjemme hos os kommer børnene også tit med en lille kærlighedsbuket af små, selvplukkede blomster. Hvad stiller man lige op med dem dem hvis der ikke er flere af de bittesmå vaser ledige i huset?
I kan jo presse dem og gemme dem i et herbarium - så bliver det til små fine minder, og I kan skrive dato og findested på.

I har måske prøvet at presse blomster i en bog, og det er også en nem og fin mulighed. Der skal dog en del pres ovenpå, og I skal ikke bruge en bog I er øm over, da siderne bliver bulede.

Hvis I bruger en decideret blomsterpresse kan I få blomsterne mere flade og det er nemmere at skabe et jævnt pres som også kan spændes til efterhånden som blomsterne tørrer.

Uanset hvilken metode I vælger lægges blomsterne forsigtigt på arket. I kan både lægge dem så de bliver presset med kronen åben, og med siden til. Traditionelt har et herbarium været brugt til at kategorisere og beskrive planter og plantedele, og derfor var det vigtigt at vise planten fra flere vinkler, samt vise både stilk, blade og blomsterkrone.
I kan selvfølgelig bare gøre, som I har lyst.



Når blomsterpressen er fyldt op spændes den sammen og blomsterne skal nu tørre i omkring 2 uger - tørretiden afhænger af hvor vandholdig blomsten eller planten er.
I kan sagtens åbne blomsterpressen og tjekke, tilføje eller fjerne blomster undervejs.
Det er en god idé at stramme pressen lidt til efterhånden som blomsterne tørrer mere.

Når blomsterne er helt tørre pilles de forsigtigt af arket. Hvis I vil gemme dem i et herbarium skal de sættes fast på et ark papir eller karton med papirtape, og derefter kan I skrive hvad det er for en blomst og hvor den er fundet. I kan opbevare arkene i en mappe.


I kan også udvælge et eller flere ark og putte dem i en ramme, det er simpelthen det fineste pynt til væggene.
De tørrede blomster kan også bruges til andre ting: Fx. kan I pynte æsker eller andre ting med dem ved hjælp af decoupage-lak, I kan bruge dem som dekoration i håndlavet papir eller hvis I selv laver lys eller sæbe. Man kan også lave mobilcover med blomsterne i, elller støbe de tørrede blomster ind i resin.
Hvis I googler fx. "dried flower diy projects" kommer der masser af inspiration frem.

God fornøjelse med blomsterpresningen - hvis det skal være nemt at gå til finder I selvfølgelig et kit til formålet i vores shop, det indeholder alt hvad I skal bruge for at skabe et fint herbarium: blomsterpresse i træ, mappe, kartonark, papirtape, etiketter og blyant.

I finder det lige her:

https://kitcompany.dk/collections/alle-produkter/products/blomsterpresse-kit

Så bliver det i hvert fald ikke nemmere at komme i gang :)

Tilbage til blog