om os

Velkommen til vores krea-univers!

Under navnet Hello Craft driver vi både en hyggelig krea­café og et inspirerende workshop-space i København - og står samtidig bag Kit Company, hvor vi udvikler og producerer kreative DIY-kits med alt inkluderet.

Vi tror på værdien i at skabe med hænderne. Det giver ro i sindet, styrker kreativiteten og skaber en helt særlig stolthed, når man står med noget smukt og brugbart, man selv har lavet.

Det var netop denne glæde ved det håndlavede, der fik os til at starte Kit Company med kreative gør-det-selv-kits. I naturlig forlængelse heraf opstod hello craft som et fysisk samlingspunkt: en krea­café, hvor du kan sætte dig med et kreativt projekt, nyde en god kop kaffe og lade tiden gå i dit eget tempo - samt et workshop-space, hvor vi løbende afholder kreative workshops med fokus på fordybelse, læring og fællesskab.

I krea­caféen kan du arbejde med kreative projekter i rolige, inspirerende omgivelser. Her er plads til både nybegyndere og erfarne krea­sjæle, og du behøver ikke kunne noget på forhånd. Det vigtigste er lysten til at skabe.

Vores workshops giver dig mulighed for at prøve nye teknikker, blive guidet trin for trin og fordybe dig sammen med andre. De er oplagte, hvis du ønsker ny inspiration, vil lære noget nyt eller bare gerne vil have en kreativ oplevelse i godt selskab.

Vores DIY-kits er skabt med omhu og passion. Alt, hvad du skal bruge, er pakket og klar, så du kan gå i gang med det samme - uden at skulle ud og finde ekstra materialer.

Alle vores kits produceres i Danmark på et værksted for beskyttet beskæftigelse. Her pakker, opmåler og vejer dygtige medarbejdere hver del med stor omhu og kærlighed til håndværket. Når du køber et af vores kits, støtter du samtidig et meningsfuldt arbejdsliv for mennesker med særlige behov.

Vores DIY-projekter og workshops er til dig, der elsker slow living, kreativ fordybelse og meningsfulde pauser fra en travl hverdag. De er også oplagte som gaver med omtanke, til kreaaftener, polterabender, venindehygge - eller som et selvforkælende weekendprojekt.

Uanset om du er nysgerrig på en ny teknik, har lyst til en kreativ pause i krea­caféen eller vil fordybe dig i noget, du allerede elsker, håber vi, at du finder noget, der passer til dig hos Hello Craft og Kit Company.

Vi glæder os til at inspirere dig.